Pressemeddelelse: Foreningen af rådgivende ingeniører tiltræder Reduction Roadmap

Bestyrelsen i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, har den 30. januar 2024 besluttet, at FRI tiltræder Reduction Roadmap.

Allerede i november 2018 besluttede FRI’s daværende bestyrelse, at FRI skulle arbejde for, at der blev stillet krav til bæredygtighed i byggeriet. Det vi i dag kender som klimakrav eller CO₂e-krav til nybyggeriet, og som trådte i kraft 1. januar 2023.

FRI’s ambition for bæredygtighed i byggeriet spejles i den retning som Reduction Roadmap sætter, og derfor har FRI’s bestyrelse nu besluttet, at FRI tiltræder Reduction Roadmap.

En beslutning, der glæder Adm. direktør i FRI, Henrik Garver:

- FRI arbejder ambitiøst for en bæredygtig samfundsudvikling. Det tog lidt over fire år at få gjort de klimakrav, vi i dag kender, til virkelighed.  Det ambitionsniveau, vi satte tilbage i 2018, bygger vi hele tiden ovenpå, og det afspejles godt i den retning, som Reduction Roadmap sætter, siger han og uddyber:

- Det er essentielt, at der fra politisk side stilles skærpede og ambitiøse krav til klimabelastningen fra byggeri og anlæg, så vi kan bidrage til at efterleve Klimaloven, og til at Danmark leverer i forhold til Parisaftalen. Det betyder, at der skal stilles krav, som alle i byggeriet skal strække sig for at nå. Klimakravene skal differentieres på bygningstyper, og de skal udvides, så de også gælder tilbygninger og uopvarmede bygninger; og inden for de næste fem år, skal renoveringssager også omfattes.  Reduction Roadmap ER ambitiøst, og derfor kan det medvirke til at stimulere innovation og implementering af nye teknologier i branchen. Det handler om at sætte en retning. Og at der hele tiden arbejdes for kontinuerlige forbedringer og gøres en kollektiv indsats for mere bæredygtigt byggeri.

Samtidig med at FRI tiltræder Reduction Roadmap, anbefaler brancheorganisationen, at der hurtigst muligt gennemføres en potentialeanalyse – altså en analyse af muligheder og konsekvenser af markante skærpelser af udledningskravene, inden der skal drøftes yderligere skærpede grænseværdier for byggeriets CO₂e-udledninger.

Fakta om Reduction Roadmap:
Reduction Roadmap er et forskningsbaseret værktøj, der er udviklet i et tværfagligt partnerskab mellem arkitekter, ingeniører, forskningsinstitutioner og NGO’er indenfor byggeriet. Det oversætter Paris-aftalens målsætninger og klimavidenskaben til konkrete, årlige reduktionsmål for nyt dansk byggeri.

Læs flere pressemeddelelser

FRI Pressemeddelelse: Prestigefyldt ingeniør- og rådgiverpris går til ung landskabsarkitekt
FRI Pressemeddelelse: Prestigefyldt ingeniør- og rådgiverpris går til ung landskabsarkitekt
Christina Maria Jørgensen vinder prisen Årets Unge FRI-rådgiver 2025 foran et skarpt felt af deltagere. På Årsmødet efter den netop afholdte generalforsamling i Foreningen af Rådgivende ingeniører, FRI, var et af højdepunkterne kåringen af ’Årets unge FRI Rådgiver’ 2025. Hvert år siden 2009 har FRI hædret en rådgiver på max 35 år, der er ansat i en af foreningens medlemsvirksomheder, og som har udrettet noget ekstraordinært via sit talent og sin arbejdsindsats.
Pressemeddelelse: Et historisk stærkt felt til 'Årets unge FRI-rådgiver 2025'
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, kårer hvert år Årets unge FRI-rådgiver, og torsdag d. 6. marts bliver vinderen afsløret ved FRI’s årsmøde i Industriens Hus. De nominerede er udpeget af deres ledere, mens et dommerpanel bestående af branchens kunder, FRI’s bestyrelse og unge rådgivere har udvalgt de fem finalister. For at blive nomineret til årets pris skal man være rådgivende ingeniør på maks. 35 år, være ansat i en af FRI's medlemsvirksomheder og have udrettet noget ekstraordinært via sit talent og arbejdsindsats. Adm. direktør i FRI, Henrik Garver, fremhæver, at årets felt er historisk stærkt.
Pressemeddelelse: Danske rådgivere oplever et vækstlag i vækst
Pressemeddelelse: Danske rådgivere oplever et vækstlag i vækst
For femte år i træk oplever FRI's danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder vækst i antallet af medarbejdere. Men hvor det i tidligere år især har været de største virksomheder i branchen, der oplevede den mest markante fremgang, er det i år i vækstlaget af de næststørste virksomheder, vi ser den største udvikling. Det viser helt nye tal fra FRI’s seneste medarbejderstatistik.
FRI Pressekommentar: Aftale om ungdomsuddannelser efterlader bekymring og store spørgsmål
FRI Pressekommentar: Aftale om ungdomsuddannelser efterlader bekymring og store spørgsmål
Regeringen har, sammen med SF og DF, landet en aftale om en ny gymnasiereform, der blandt andet sløjfer HF og kommunernes 10. klasser, hæver karakterkravet til det almene gymnasium og indfører en helt ny toårig praktisk ungdomsuddannelse, EPX. I Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, bliver aftalen modtaget med blandede følelser af Erhvervspolitisk chef, Ulrik Ryssel Albertsen
Pressemeddelelse: Ny branchevejledning for Jordhåndtering
Pressemeddelelse: Ny branchevejledning for Jordhåndtering
FRI ønsker at øge fokus på, hvordan vi i Danmark arbejder med jordhåndtering. Vi ønsker også at forbedre måden, vi gør det på. Derfor har FRI udarbejdet et udkast til en ny branchevejledning for jordhåndteringsområdet. Vejledningen er udviklet med henblik på at sikre en ensartet og høj kvalitet i håndteringen af jord i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.