Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI har fredag sendt et høringssvar til forslag om ændring af universitetsloven. I korte træk er det FRI’s bud på, hvilke gennemgribende udfordringer, der er ved den seneste reform på universitetsområdet.
(læs høringssvar nederst på siden)
Reformen skaber nemlig problemer på flere fronter, forklarer Adm. direktør i FRI, Henrik Garver:
- Civilingeniørstudiet er det mest søgte i år ved den koordinerede tilmelding. Det spejler den generelle udvikling i ingeniørbranchen, hvor vi i FRI har målt en vækst i antallet af medarbejde på 21% i rådgiver- og ingeniørvirksomheder indenfor de sidste tre år. Derfor er det tæt på hjerteskærende at se optrækket til en reform, der vil gøre det endnu sværere at skaffe de ingeniører, vi skal bruge i fremtidens Danmark. Jeg bemærker mig, at Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv sammen med Danske Studerendes Fællesråd og Akademikerne i dag har sendt et åbent brev til partierne bag Reform af universitetsuddannelserne i Danmark om at reformen bør sættes på pause. Her lægger de sig langt hen ad vejen i tråd med den holdning, som FRI, har stået for, siden reformen blev foreslået, siger han og fortsætter:
- Vi har i FRI fra begyndelsen været imod at udbyde korte kandidatuddannelser. Udfordringen er ikke, at for mange tager en lang kandidatuddannelse, men derimod at alt for få studerende tager en bacheloruddannelse, der kvalificerer dem til arbejdsmarkedet. Vi havde hellere set, at man havde højnet kvaliteten på bacheloruddannelserne, så de studerende fik en reel afstigningsmulighed til arbejdsmarkedet efter 3-3½ år. Diplomingeniøruddannelserne er et godt eksempel på, at det fungerer.
I FRI’s høringssvar stiller foreningen sig overordnet kritisk over for, at lovforslaget overhovedet er sendt til høring, før en af de grundlæggende præmisser, forhandlingerne om kandidatreformen, er afklaret, og i FRI er der bekymring for, at den nye fleksible erhvervskandidatuddannelse ikke vil være attraktiv for hverken de studerende, erhvervslivet eller universiteterne. Det forklarer erhvervspolitisk chef i FRI, Ulrik Ryssel Albertsen:
- For at erhvervskandidatordningen skal blive en succes, er det nødvendigt at se på, hvor godt et tilbud erhvervskandidaterne er for de primære aktører: de studerende, virksomhederne og universiteterne, mener han og uddyber:
- Det fremgår af lovforslaget, at det ikke forventes at medføre økonomiske byrder for erhvervslivet. Det er vi meget uenige med ministeriet i. Vi forudser, at implementeringen af erhvervskandidatuddannelser vil medføre betydeligt øgede administrationsomkostninger i virksomhederne for at håndtere de nye uddannelsesforløb og sikre overholdelse af lovgivningen. Og det er før, vi overhovedet taler finansiering af de studerendes løn under erhvervskandidatuddannelsen.
Ud over økonomien, så vil ordningen også kræve en øget rekrutteringsindsats, herunder potentielt rekruttering i udlandet, for at tiltrække de nødvendige kompetencer. Dette medfører yderligere udgifter, og skaber ifølge Ulrik Ryssel Albertsen en særskilt udfordring:
- Optaget på en erhvervskandidatuddannelse er betinget af, at den studerende har indgået en aftale med en virksomhed på forhånd. Og eftersom branchen forventer, at ordningen primært vil være attraktiv for udenlandske studerende - hvis overhovedet for nogen - vil det medføre betydelige udgifter for virksomhederne til bl.a. uddannelsesmesser, annoncering og besøg på udenlandske uddannelsesinstitutioner. Erhvervskandidatmodellen, der ikke kvalificerer til SU, kan i forvejen gøre det vanskeligt at tiltrække udenlandske studerende, da mange af disse studerende ikke vil have mulighed for at sikre en virksomhedsaftale inden studiestart, forklarer han.
Dette kan ifølge den erhvervspolitiske chef resultere i et mindre optag og en mindre divers og international studentergruppe. I stedet bør det første år på en erhvervskandidatuddannelse ændres til at være SU-berettiget fuldtidsstudie, således at de studerende har tid til at finde en virksomhed at arbejde for under den resterende del af erhvervskandidatforløbet, mener han og tilføjer:
- Det er dog positivt at se, at der med lovforslaget tilvejebringes et grundlag for, at studerende fra ikke-EU/EØS-lande kan optages på en erhvervskandidatuddannelse.
Reformen vil også stille virksomhederne ringere på et andet væsentligt område:
- De danske virksomhederne vil, med reformen opleve mindre fleksibilitet i salget af timer og planlægning af projekter, fordi erhvervskandidaternes tid ikke er tilgængelig for virksomhederne/kunderne i de perioder, hvor kandidaten er på uddannelsesinstitutionen. Samtidig vil virksomhederne være udfordret af, at mange offentlige kunder ikke tillader studerende på projekterne, hvilket igen vil begrænse virksomhedernes mulighed for at sælge erhvervskandidatens timer, siger Ulrik Ryssel Albertsen og afslutter:
- Samlet set vurderer vi, at erhvervskandidatordningen vil få betydelige konsekvenser for virksomhedernes økonomi og administrative byrde, hvorfor vi anbefaler, at der foretages en grundigere analyse af de reelle økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, gerne med inddragelse af erhvervslivet.
