Pressemeddelelse: Ung projektleder vinder præstigefyldt ingeniør- og rådgiverpris

Jyothsna Amrith vinder prisen Årets Unge FRI-rådgiver 2022 foran et meget stærkt felt af deltagere for sin imponerende karriere med spor- og jernbaneprojekter over hele verden.

På Årsmødet efter den netop afholdte generalforsamling i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, var et af højdepunkterne kåringen af Årets unge FRI Rådgiver 2023.

Hvert år siden 2009 har FRI hædret en rådgiver på max 35 år, der er ansat i en af foreningens medlemsvirksomheder, og som har udrettet noget ekstraordinært via sit talent og sin arbejdsindsats.

International jernbanespecialist

Vinderen i 2023 blev den 34. årige Jyothsna Amrith, der arbejder som project manager for Atkins Danmark, og sideløbende har været udlånt til Atkins Norge.

Hun startede sin karriere i Atkins Indien, og har i flere år fungeret som kontaktflade mellem den indiske og den danske afdeling.

Jyothsna har været ansvarlig for en række jernbane, letbane og metro projekter spredt over hele verden. Hun får blandt andet prisen på baggrund af sit arbejde med udbygningen af Bybanen i Bergen og Jakarta Mass Rapid Transit i Jakarta, Indonesien.

Kæmpe drive og imponerende CV

Adm. direktør i FRI, Henrik Garver, der selv sad i dommerkomiteen og som torsdag overrakte Jyothsna prisen på scenen ved Årsmødet i Industriens Hus i København, ser hende som et forbillede for andre unge rådgivere og ingeniører:

- Jyothsna har virkelig vist, hvordan en ung rådgiver med stærk teknisk indsigt, god procesforståelse og god forståelse af kundens udfordringer og behov kan skabe løsninger der gør en forskel, siger han og fortsætter:

- Hun har en stærkt professionel tilgang til de opgaver, hun har haft ansvaret for, og et kæmpe drive for at finde de bedste løsninger for kunden, og for det samfund som projektet realiseres i – samtidig formår hun at tænke i udvikling af forretningsprocesser, eksempelvis hvordan en global organisation som Atkins kan bringe de rigtige kompetencer i spil til de konkrete projekter. Jyothsna demonstrerer derfor i praksis, at hun har den komplette palette af kompetencer der skal til, for at være et fyrtårn og et forbillede. Fagligt ekstremt dygtig og innovativ, i kombination med en virkelig god kunde-, proces- og forretningsforståelse. De elementer, sat sammen med et virkeligt imponerende CV, gør Jyothsna til den oplagte vinder af prisen som Årets Unge FRI Rådgiver 2023.

Også Jyothsnas leder, Peter Lassen Skrubbeltrang, ser en stor fremtid for hende:

- Vi er utrolig stolte af Jyothsna og meget glade på hendes vegne. Udover at være dygtig til sit arbejde er hun også en fantastisk kollega og samarbejdspartner, og det er så velfortjent, at hun vinder titlen som Årets unge FRI rådgiver 2023, siger han og slutter med at ønske hende stort tillykke.  

Anerkendt branchepris

Det er de virksomheder, kandidaterne er ansat i, der nominerer dem, og en dommerkomité sammensat af erfarne branchefolk og kunder, herunder repræsentanter fra FRI’s bestyrelse og foreningens ’Young Professionals’ advisory board, der udvælger de fem finalister i konkurrencen om årets pris.

Alle fem finalister indstilles til den europæiske konkurrence EFCA Future Leader of the Year 2023, og vinderen får desuden sponsoreret et internationalt undervisningsforløb, der kvalificerer til FIDIC’s Future Leaders Management Certificate.

Du kan også læse mere om konkurrencen på FRI’s hjemmeside

Læs flere pressemeddelelser

Pressekommentar: Ny tillægsaftale er en klar forbedring af universitetsreformen
Pressekommentar: Ny tillægsaftale er en klar forbedring af universitetsreformen
Den nye tillægsaftale til universitetsreformen, der grundlæggende forandrer kandidatuddannelserne i Danmark, indeholder en række forbedringer omkring erhvervskandidatuddannelser, så reformen nu bliver et reelt fundament for at styrke uddannelserne inden for STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics).