FRI Young Professionals har de seneste år afholdt en lang række arrangementer. Her findes en oversigt med beskrivelser af de seneste arrangementer.
November 2024 - Byggepladsbesøg ved Børneriget / Mary Elizabeths Hospital: FRI YP netværket blev inviteret med på byggepladsen ved Børneriget i København. Derefter blev deltagerne inviteret til netværk og gyros fra The Fat Greek.
Oktober 2024 - FRI's branchetopmøde: Efter FRI's årlige branchetopmøde i Aarhus inviterede FRI YP|AB alle unge rådgivere med til pool og burger på Sharks. Her blev der spillet, hygget og netværket på livet løs.
September 2024 - Webinar med Copenhagen Atomics: FRI YP|AB inviterede Copenhagen Atomics til at afholde et webinar for branchens unge. Det omhandlede blandt andet deres nye reaktormodel.
Juni 2024 - Workshop og sommerfest i København: I slutningen af juni afholdte FRI YP workshop og sommerfest hos EKJ Rådgivende Ingeniører i København. Temaet for workshoppen var på fremtidens arbejdsplads og havde oplæg fra Maike Glue (erhvervspsykolog) og Henrik Juul Sørensen (Adm. direktør EKJ Rådgivende Ingeniører).
Juni 2024 - Atomkraft i fremtidens energisystem - go eller no-go: På dette års folkemøde på Bornholm inviterede FRI YP til en paneldebat om fremtidens energisystem med et fokus på blandt andet atomkraftens rolle. I debatten deltog både eksperter fra energisektoren og en række af fremtidens beslutningstagere.
Marts 2024 - Konference om fremtidens energisystem og grønne teknologier: FRI YP havde inviteret tre skarpe oplægsholdere til at bidrage med deres input på, hvordan det står til med det danske energisystem, og hvad man i fremtiden kan se frem til. Tak til Karsten Capion fra Concito, Rasmus Miller fra Copenhagen Offshore Partners og Christina Aabo fra Aabo Energy!
Marts 2023 - Webinar: Den næste generation af 3D-printet byggeri: Fra teori til praksis og tilbage igen: FRI YP afholdte et teknisk webinar om 3D-printetbyggeri, hvor 3DCP Group A/S gav seerne indsigt i teori og historien om 3D-printet byggeri, samt fordele og udfordringer herved.
Marts 2023 - Workshop inden FRI Årsmøde 2023 - Ligestilling, diversitet, inklusion & fremtidens arbejdskraft: Der bliver snakket meget om, hvordan virksomheder kan arbejde med diversitet og ligestilling i deres strategi. Spørgsmålet er hvad de unge medarbejdere i ingeniørbranchen mener er centralt her. På workshoppen arbejdede vi med at afgrænse, hvad unge rådgivere ser som de væsentligste faktorer i en ligestilling-, diversitets- og inklusionsstrategi.
Januar 2023 - Webinar with EFCA Future Leader 1st runner up - Anni Laurila: FRI YP har sammen med EFCA afholdt et webinar med Anni Laurila, som er runner up til future Leader of the year 2022. Her hørte vi om de spændende projekter, som hun arbejdede på.
Januar 2023 - Webinar med EFCA: Future Leader of the year 2022 - Federico Foria: FRI YP har sammen med EFCA afholdt et webinar med Frederico Foria, som er dette års vinder af Future Leader of the year 2022. Her hørte vi om MIRET-projektet samt risikoanalyse i forbindelse med klimaforandringer.
December 2022 - Webinar: Fiberarmering: FRI YP afholdte et teknisk webinar om fiberarmering, hvor Christian Crüger Ahm, PPCD, gav seerne indsigt i teori om fiberarmering, samt fordele og begrænsninger herved.
November 2022 - Foredrag om stress, belastning og egenomsorg: Psykolog, Mette Lund Jensen, lærte os om, hvad symptomerne er på stress, og hvordan vi kan lære egne 'stress alarm-klokker' at kende. Der blev sat fokus på at sige til og fra og således skabe et godt psykosocialt arbejdsmiljø.
Oktober 2022 - Rundvisning ved La Tour Tower: FRI YP besøgte byggepladsen ved La Tour Tower i Aarhus, hvor vi hørte mange spændende ting om byggeriet, processen og de udfordringer, de havde undervejs. Besøget sluttede af med netværk og sandwich.
Oktober 2022 - Branchetopmøde og middag: Efter endnu et spændende Branchetopmøde i Aarhus, hvor der blev debatteret aktuelle emner i branchen, inviterede FRI YP på middag, hvor unge på tværs af branchen kunne netværke over middag og pool-spil.
September 2022 - Webinar: CLT-konstruktioner: FRI YP afholdte et teknisk webinar om trækonstruktioner, hvor Jacob Ettrup Petersen, kompetencechef for træ hos ABC Rådgivende Ingeniører, gav ny viden og indsigt om brugen af træ.
August 2022 - FRI YP sommerfest: Unge rådgivere mødtes til en sommerfest i både Aarhus og København. Festen startede med en række teambuildingaktiviteter, hvor Aarhus og København dystede mod hinanden. Derefter blev der serveret lækker mad og drikke, og hygget på tværs af branchen.
Juni 2022 - Middag på Hooked: FRI YP inviterede kursusdeltagere fra FRI's kursus "Fra Ingeniør til Rådgivende Ingeniør" til en hyggelig middag på Hooked i Kødbyen, København.
Maj 2022 - Paneldebat om ubevidst bias: ekspert og indehaver af withINTENT, Tina Ilsted Terkelsen, lærte os om ubevidst bias, hvorefter ledelsesrepræsentanter fra FRI diskuterede, hvordan branchen kan arbejde med bias for at sikre inkluderende og attraktive arbejdspladser.
April 2022 - Webinar om økonomi i byggebranchen: Nura Deveci, Chefkonsulent fra Dansk Industri, fortalte om hvad der rør på sig i dansk bygge- og anlægsøkonomi, med udgangspunkt i Dansk Industris nyeste prognoser.
Marts 2022 - Workshop om unges ønsker til branchen: FRI Young Professionals holdte workshop inden FRI's årsmøde i marts 2022, som i år satte fokus på den store medarbejdermangel i ingeniørbranchen under temaet: The need for talent! Til workshoppen arbejdede vi med at afgrænse, hvad unge rådgivere kræver og ønsker fra branchen.
Februar 2022 - Webinar om fremtidens dataudveksling: YP holdte webinar, hvor vi blev gjort klogere på Autodesk Construction Cloud (ACC) som giver helt nye muligheder for projektstyring, overblik og bygbarhed.
Januar 2022 - Webinar om ledelse som ung: FRI YP satte fokus på det at være ung leder i rådgivningsbranchen sammen med ledelseskonsulent Anne Essenbæk Toftbjerg og direktør i NIRAS, Tom Heron. Vi talte om tendenser og krav til ledelse nu og fremover, unges motivation for at påtage sig ledelsesansvar og om, hvordan en ny, ung leder kan komme godt i gang.
November 2021 - Gå-hjem-møde om fremtidens attraktive arbejdsplads: FRI YP afholdte et inspirerende arrangement om fremtidens attraktive arbejdsplads i rådgiverbranchen. Vi har alle hørt det før: "work smarter, not harder". Hvordan dette kan gøres i rågiverbranchen diskuterede FRI YP med virksomhedsledere i og udenfor branchen.
Oktober 2021 - Branchetopmøde og middag: Efter en spændende og indholdsrig dag med mange interessante indlæg om nogle af de mest aktuelle emner i branchen til FRI's branchetopmøde i Aarhus, inviterede FRI YP på middag, hvor unge på tværs af branchen udfordrere hinanden i et slag pool og stifte nye bekendtskaber.
September 2021 - Rundtur på Aarhus Ø: Aarhus Kommune tog os med på en guidet tur rundt i den helt nye bydel, hvor der blev fortalt om visionerne om sammenhængen mellem bydelen og resten af Aarhus, den rekreative forbindelse og mangfoldighed i boligmasserne. Aarhus Ø skal være en levende, alsidig og attraktiv bydel, der kan markere Aarhus nationalt og internationalt.
September 2021 - Cykeltur i København med oplæg om byens broer: Unge rådgivere i branchen hoppede på cyklen til en hyggelig tur rundt i København for at høre om nogle af byens mest ikoniske broer efterfulgt af sandwich og hygge på Københavns længste bænk.
September 2021 - Rundvisning i Den Gamle By, Aarhus: Det kulturhistoriske specialmuseum i Aarhus, Den Gamle By, rummer et væld af imponerende byggerier - nye såvel som gamle. Her tilbragte FRI YP en skøn eftermiddag på rundvisning, hvor vi blandt andet hørte om den kommende hovedindgang, som kommer til at bestå af både CLT-vægge, glasfacader, murværk, stålkonstruktioner, in situ beton og med selvbærende limtræslofter.
August 2021 - FRI YP sommerfest: Unge rådgivere fra hele landet samlede sig til sommerfest, som blev skudt i gang med teambuildingaktiviteter tilrettelagt lige passende til en flok rådgivende ingeniører. Der skulle nemlig dystes i at bygge den længste (funktionelle!) kuglebane. Derefter gik aftenen med lækker mad, drikke og masser af god stemning.
Juni 2021 - Byggepladsbesøg på Statens Naturhistoriske Museum: I juni kunne man besøge byggepladsen på Statens Naturhistoriske Museum og høre om det spektakulære byggeri ved rundvisere fra EKJ’s projekthold. Deltagerne kunne vælge mellem en rundvisning med fokus på konstruktioner og byggeteknik og én med fokus på grundvandskontrol og jordhåndtering.
Maj 2021 - FRI YP Debatarrangement om fremtidens arbejdsplads: D. 25. maj afholdt FRI YP debatarrangement med facilitator Pernille Garde Abildgaard og et arbejdsgiverpanel bestående af direktører og HR-chefer fra diverse FRI-virksomheder. De unge rådgivere og panelet debatterede her, hvad Coronasituation vil betyde for, hvordan vores arbejdsgang og -dag vil se ud i fremtiden, og snakkede om hvad vi har lært af nedlukningerne.
Maj 2021 - FRI YP x VCØB workshop: FRI YP afholdt tirsdag d. 18. maj sit første fysiske arrangement i et år. Dette var en workshop med Videnscenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet, hvor unge rådgivere i fællesskab fik videreformidlet den mangel på viden der er, og udfordringer de står overfor i deres arbejde med cirkulær økonomi.
Marts 2021 - Online klimaworkshop: Den sidste fredag i marts blev der afholdt en online klimaworkshop med Anders Nolting Magelund og Anna Fenger Schefte, der i samarbejde har udgivet flere klimabøger bl.a. Politikens Klimaguide. På workshoppen blev der diskuteret klimaindsatser, det gode klimaliv, aflivet klimamyter samt fortalt, hvordan man kan redde klimaet fra sofaen. Der blev også drøftet, hvad der er de vigtigste klimaindsatser på arbejdspladsen.
Marts 2021 - Webinar: Forhandling: FRI YP afholdt forhandlingswebinar med oplægsholder Solveig Schmidt, der er journalist. Her blev der drøftet, hvordan man kan blive en bedre forhandler, da en god forhandler skaber mere værdi for sin virksomhed gennem bedre rammeaftaler, kontrakter og projekter.
Marts 2021 - Online torsdags gin og tonic: Efter FRI's årlige generalforsamling, inviterede FRI YP til en online skål i gin og tonics. Alle deltagere fik tilsendt en gin og tonic, og der blev quizzet i både bæredygtighed, Årets Unge FRI Rådgiver og musik på Teams.
Februar 2021 - Webinar: Enneagrammet: Årets første YP-arrangement blev et webinar om den nye model over personlighedstyper - Enneagrammet. Her holdt Anne Ravn Grønholdt, direktør og grundlægger af Motivation Management ApS, oplæg om modellens ni typer, hvordan de motiveres, og hvordan Enneagrammet er et nyttigt værktøj i dit arbejdsliv. Se eller gense webinaret her.
December 2020 - Online bæredygtighedswebinar: FRI YP inviterede alle, der deltog ved bæredygtighedsworkshoppen i 2019 til bæredygtighedsworkshop 2.0 faciliteret af Sofie Ottesen fra MOE A/S. Her arbejdede vi videre med de verdensløfter, der blev formuleret for et år siden, og udarbejdede en handlingsplan til det videre arbejde med løfterne.
December 2020 - Webinar: FRI YP & Engineers Without Borders (IUG): FRI YP afholdt webinar i samarbejde med IUG d. 7. december 2020. Her fortalte Marianne Skov, der arbejder med klimatilpasningsprojekter ved Rambøll og er frivillig ved IUG, om forskellen på at arbejde bæredygtigt med FN's Verdensmål i udviklingslande kontra udviklede lande.
November 2020 - Webinar: Udfordringer og stress midt i en pandemi: D. 11. november afholdt FRI YP webinar omhandlende stress og de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med COVID-19. Her holdt Susanne Vansgaard, uddannet stressrådgiver, oplæg om hvad stress er og hvilke udfordringer, der kan opstå i denne aktuelle Corona-krise.
November 2020 - Webinar: Vejlands Kvarter: FRI YP afholdt webinar om fremtidens nye bæredygtige bydel på Amagerfælled, nemlig Vejlands Kvarter. Landskabsarkitekt Pernille Snedker Egegaard, MOE, og arkitekt Michael Tillegreen Dagø, Henning Larsen Architects holdt oplæg om visionen bag projektet.
September 2020 - BIO4-webinar: Fra Kul til Grøn Energi: FRI YP afholdt bæredygtighedswebinar om HOFOR's nye kraftvarmeværk og den biomassefyrende blok BIO4. Denne er et afgørende led i HOFOR's omlægning af Amagerværket fra kul til bæredygtig energi. På webinaret var der oplæg fra projektets bygherre (HOFOR), arkitekt (Gottlieb Paludan Arkitekter) og ingeniør (MOE Rådgivende Ingeniører).