Bæredygtige byggeløsninger: Hvordan nuværende regler hæmmer innovation og øger omkostninger
Mange af de bæredygtige løsninger inkluderer nye teknologier, såsom CLT, fiberarmering, wirebokse, osv.
Mens det ikke er umuligt at anvende disse løsninger jf. det nuværende bygningsreglement, grundet § 352 og § 356, så medfører anvendelsen af disse paragraffer dog, at de projekter der anvender disse løsninger, som ellers ville være i konstruktionsklasse 2 (KK2), forøges til konstruktionsklasse 3 (KK3).
Denne forøgelse i konstruktionsklasse medfører øgede krav til dokumentation og kontrol, men ikke mindst at projektet nu skal tilknyttes en certificeret statiker til KK3/KK4, frem for blot KK2.
De nye bæredygtige løsninger fravælges derfor ofte, da ovennævnte krav medfører forlængelse af byggesagen og flere omkostninger.
Da konstruktionsklasse 2 (KK2) udgør størstedelen af alle byggesager i Danmark (formentligt over 50%), forhindrer/besværliggør det nuværende bygningsreglement således at der anvendes mere bæredygtige og miljøvenlige løsninger i mere end 50% af alle byggesager.
Det er selvfølgelig muligt at indarbejde løsningerne i de Eurocodes og standarder som bygningsreglementer henviser til for at undgå forøgelse fra KK2 til KK3, men denne proces er alt for langsommelig. Generation 2 af de gældende Eurocodes påbegyndtes i 2010, og vil være endeligt gældende i 2028, altså 18 år senere.
Standarderne følger derfor desværre ikke den teknologiske udvikling – eller er i hvert fald forsinkede – og gør det decideret umuligt at imødekomme de klimamæssige krav.
I PPCD kæmper vi dagligt på at argumentere for vores løsninger med fiberarmeret beton – heldigvis med stigende succes, da der også efterhånden er et hav af referencer – men det har været – og er – en lang, sej kamp.
Denne kunne forkortes, både for dem der tilbyder den nye ydelse, men kunne også simplificeres for branchen som helhed. Herunder et par forslag:
Vedr.§ 488 Stk. 2. ”Bærende konstruktioner omfattet af §§ 352 og 356 betragtes som utraditionelle.
I SBi-anvisning 271, afsnit 1.2.7 Erfaring med konstruktioner står der:
”En konstruktion kan anses for traditionel i byggebranchen, hvis byggebranchen i Danmark som helhed har erfaring med projektering, udførelse og ibrugtagning af mindst 50 byggerier med den pågældende konstruktionstype inden for de sidste 20 år.”
Men uanset denne anvisning, og den aktuelle erfaring, vil et materiale eller en teknologi altid være at betragte som utraditionel, såfremt materialet eller teknologien undergår §§ 352 eller 356. Dvs. selv meget simple konstruktioner i middel konsekvensklasse (CC2) henføres til KK3, jf. § 489, indtil materialet eller teknologien bliver en del af de gældende Eurocodes (jf. §§ 344, Stk. 2, til § 351 samt §§ 353-355), hvilket ofte kan tage mange år.
Dette forhindrer teknologisk udvikling, og bebyrder de certificerede statikere til konstruktionsklasse 3 og 4 med unødigt simple opgaver.
Forslag til ændring:
Med baggrund i at der ved anvendelse af §§ 352 eller 356 påkræves at det skal dokumenteres, at der opnås et sikkerhedsniveau, som beskrevet i § 344, stk. 2, nr. 1., må det således forventes at denne dokumentation netop foreligger.
§488 Stk. 2 bør derfor udgå eller modificeres, så en konstruktion kan defineres som traditionel, jf. SBi-anvisning 271.
Dertil skal det tydeliggøres, hvordan ”… det skal dokumenteres, at der opnås et sikkerhedsniveau, som beskrevet i § 344, stk. 2, nr. 1.”. Hvilke forsøg eller emner skal testet og undersøges, for at opnå dette.
§ 533 ”Den certificerede statiker eller brandrådgiver er tilknyttet byggesagen og byggeriet i sin helhed og skal være certificeret svarende til den højest forekommende konstruktionsklasse eller brandklasse i byggeriet. …”
Konstruktionsafsnit kan defineres helt ned til afsnit omhandlende f.eks. bolte, eller afsnit som i visse tilfælde er statisk- og brandteknisk afgrænsede eller endda helt uafhængige af den øvrige konstruktion. Hvis blot et enkelt konstruktionsafsnit klassificeres som konstruktions- eller brandklasse 3 eller 4, vil et helt byggeri skulle godkendes af en certificeret statiker eller brandrådgiver til tilsvarende konstruktions- eller brandklasse.
Dette er der ikke ressourcer til, og konstruktionsafsnit som enten er klart afgrænsede, eller helt uafhængige af det øvrige byggeri, skal kunne godkendes for sig selv. Dvs. såfremt f.eks. blot et enkelt konstruktionsafsnit klassificeres som konstruktionsklasse 3, selvom resterende bygværk klassificeres som konstruktionsklasse 2, skal bygværket kunne godkendes af en certificeret statiker eller brandrådgiver til konstruktionsklasse 2, og kun de(t) enkelte konstruktionsafsnit, som henvises til højere konstruktionsklasser, skal godkendes af en certificeret statiker eller brandrådgiver til tilsvarende konstruktionsklasse.
Forslag til ændring:
Hele bygværket skal ikke godkendes af en certificeret statiker eller brandrådgiver svarende til den højest forekommende konstruktionsklasse, så længe den certificerede statiker eller brandrådgiver svarende til den højest forekommende konstruktionsklasse vurderer at de pågældende afsnit er afgrænsede eller uafhængige af det øvrige bygværk.
Herfra kan de certificerede statikere eller brandrådgivere nøjes med at blive tilknyttet de konstruktionsafsnit med de pågældende konstruktionsklasser hvor det er nødvendigt.
Vejledning til § 534, Stk. 2 ”… den certificerede [kan] indhente kompetent assistance fra en meddesigner, medprojekterende eller medkontrollant…”
Ved model b2) kan den certificerede statiker indhente kompetent assistance. Problemet med denne handling, er at den ofte for nye teknologier, vil være født ud af den forudsætning, at den certificerede statiker ikke er bekendt med teorien bag den nye teknologi. I den forstand vil den certificerede statiker pr. definition ikke være i stand til at vurdere om den kompetente assistance i sandhed er kompetent.
Selv hvis den certificerede var i stand til at foretage denne vurdering, hvordan er den i så fald vurderet? På baggrund af anciennitet, antal videnskabelige artikler, uddannelse, eller?
Forslag til ændring:
Det skal tydeliggøres, hvilke krav der er til at benævne den indkaldte assistance som kompetent.
Daniel Fester Henningsen, Civilingeniør, PPCD
dfh@ppcd.dk
|
