Årets unge FRI Rådgiver

Mød de fem finalister fra Årets unge FRI Rådgiver 2024

Her kan du se de fem finalister fra konkurrencen om at blive Årets unge FRI Rådgiver 2024 og det/de projekt(er), de er blevet indstillet for.

 

Janne Møller

Janne er 34 år gammel og arbejder som senioringeniør for Rambøll i Odense. Janne benytter sin ekspertise indenfor hydraulisk modellering. Hendes kommunikative evner sikrer en tryg og effektiv proces for alle aktører. Janne er nomineret på baggrund af sit arbejde med klimasikringsprojekterne Brændkjær Klimapark og Tommerup Stationsby.

Jesper Stuhr Andersen

Jesper er 31 år gammel og er ansat som projektleder for Rambøll i København. Han er nomineret på baggrund af sit arbejde som Owner’s Engineer for Statkraft på implementeringen af Carbon Capture-anlæg og CO2 eksportterminal ved Heimdal Varmecentral i Trondheim og som teknisk rådgiver for Sysav under implementeringen af en Carbon Capture and Storage-løsning ved deres EfW-anlæg i Malmø.

 

Mikkel Vindelev

Mikkel er 34 år gammel og er ansat som Mechanical Engineering Senior Specialist hos COWI i Lyngby. Han er nomineret på baggrund af sit arbejde med opførslen af en række produktionsanlæg for LEGO i USA, Vietnam og Mexico, samt udvidelsen af Fujifilm Diosynth Biotechnologies produktionsanlæg i Hillerød.

Peter Morel

Peter er 30 år gammel og arbejder som afdelingsleder hos COWI i Lyngby og Aarhus. Han er nomineret på baggrund af sit arbejde med projekterne omkring den kunstige halvø Lynetteholmen mellem Københavns Nordhavn og Refshaleøen, og for etableringen af en ny bulk-terminal på havnen i Laayoune ved Marokkos vestkyst.

                                                                                 Rasmus Søgaard

Rasmus er 32 år og gammel og ansat som civilingeniør hos Artelia i Aarhus. Han er nomineret på baggrund af sit arbejde med                                  klimaværktøjet 'Reduction Roadmap', der gør klimamål i byggeriet operationelle og for boligkonceptet 'Levesteder', der demonstrerer,                                    hvordan man kan bygge boliger, der både har det bedst tænkelige indeklima og det lavest mulige aftryk.