Sagerne ekspederes af FRI's direktør, der er ansvarlig for korrekt behandling med udgangspunkt i fastlagt procedure.
1. Sagens modtagelse anerkendes efter kort gennemgang med henblik på, om klagen er præcist formuleret i forhold til FRI's love og regler for god rådgiverskik, og om yderligere op-lysninger skal indhentes. Endvidere henvises til FRI's procedure for behandling af discipli-nærsager.
2. Klagen sendes til den/de indklagede med anmodning om udtalelse/redegørelse og med angi-velse af 10 arbejdsdages svarfrist. Indklagede henvises til FRI's procedure for behandling af disciplinærsager. Kopi af brev til indklagede fremsendes til orientering til klager.
3. Når svar fra indklagede er modtaget, fremsendes dette til udtalelse hos klager med angivelse af svarfrist 10 arbejdsdage.
4. Klagers bemærkninger til indklagedes svar fremsendes til udtalelse hos indklagede med li-geledes svarfrist 10 arbejdsdage.
5. Herefter forelægges sagen for Aftaleudvalget, der udarbejder indstilling til Bestyrelsen, der herefter afgør sagen.
Direktøren har mulighed for at drøfte sagen med klager eller indklagede for at få sagen oplyst til brug for den videre behandling.