Erklæringer om medlemskab og uvildighed

FRI tilbyder alle medlemsvirksomheder, at de kan modtage en erklæring fra FRI, der bekræfter, at firmaet er medlem af foreningen og er et anerkendt og respekteret dansk rådgivende ingeniørfirma. 

FRI har i 2020 udarbejdet en ”erklæring om medlemskab”, som medlemsvirksomhederne kan rekvirere specifikt ift. egen virksomhed, og som kan vedlægges tilbud, når der bydes ind på opgaver.

Erklæringen bekræfter derudover, at firmaet tilbyder rådgivningsydelser i Danmark såvel som i udlandet i overensstemmelse med de regler, der er vedtaget af EFCA og FIDIC, og at virksomheden er uafhængig af producenter, entreprenører og leverandører.

Erklæringerne kan fremsendes på dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk.

Erklæringen bekræfter, at jeres virksomhed er medlem af FRI, og at I som FRI-virksomhed:

  • Er fagligt kvalificeret til at løse opgaven
  • Sikrer integritet i opgaveløsningen og arbejder loyalt for kundens legitime interesser
  • Udfører rådgiverydelser i overensstemmelse med FRI’s regler for god rådgiverskik
  • Har et effektivt KS-system
  • Sikrer, at bæredygtighed, for så vidt muligt, indtænkes i opgaveløsningen
  • Har en rådgiverforsikring, der lever op til FRI’s krav

Hvis en virksomhed ønsker en eller flere af ovenstående erklæringer, skal de kontakte FRI's sekretariat på fri@frinet.dk med oplysningerne om det ønskede antal erklæringer, samt hvilket sprog erklæringerne ønskes på.

Læs mere

Anbefalinger til AI-praksis i FRI-virksomheder
Anbefalinger til AI-praksis i FRI-virksomheder
FRI’s bestyrelses Task Force for AI og Digitalisering har i et samarbejde med Danske Arkitektvirksomheder udarbejdet et sæt anbefalinger til brugen af AI. Anbefalingerne findes på både dansk og engelsk.
FRI-notat: Personligt ansvar for certificerede?
FRI-notat: Personligt ansvar for certificerede?
Der er rejst mange spørgsmål om de certificerede statikere og brandrådgiveres eventuelle personlige ansvar. FRI har lavet et notat, der belyser risikoen for den ansatte certificerede rådgiver.