FRI’s pjece om intelligente indkøb sætter fokus på de overvejelser, man som bygherre skal gøre sig allerede i indkøbsprocessen.

Hvis der fandtes en formel for, hvordan rådgivningsydelser skulle indkøbes, ville mange konflikter kunne undgås. Det gør der desværre ikke, så derfor har FRI lavet pjecen "Intelligente indkøb af rådgiverydelser", som er målrettet bygherrer og andre indkøbere af rådgivende ingeniørydelser.

Den ultimative rådgivningsydelse understøtter kundens succesmål og bidrager til, at det samlede projekt skaber størst mulig værdi. Desværre kan det være svært for indkøbere af rådgivningsydelser at formidle deres ønsker, forventninger og krav i forhold til pris, proces og kvalitet.

Formålet med FRI's pjece er derfor at undgå konflikter undervejs i processen ved at sørge for, at vores bygherrer (og øvrige kunder) allerede i indkøbsprocessen foretager de rigtige overvejelser og træffer de rigtige beslutninger.

F.eks. er det en god idé at få afklaret, hvilke risici henholdsvis bygherren, rådgiveren og de øvrige aktører i byggeriet skal tage. Det er ikke intelligent at fjerne alle risici fra bygherren, da disse så indregnes i de bydendes priser, og det pristillæg modsvarer ikke bygherrens gevinst ved, at alle risici er væk. Derimod er det intelligent i hvert konkret projekt at overveje, hvem der bedst bærer de forskellige risici.

Pjecen indeholder en række eksempler på, hvad det kan være en god idé at gøre som indkøber af rådgivningsydelser, og hvad man ikke skal gøre, hvis man ønsker et godt projekt og en god proces.

Pjecen er ment som et konstruktivt indspark fra FRI, hvor indkøberne ved at følge rådene får de mest optimale rådgivningsydelser for pengene.

Hent pjecen Intelligente indkøb af rådgiverydelser

I februar 2015 har FRI udgivet pjecen UDBUD - keep it simple. Pjecen har en lidt anden vinkel end den ovenstående, idet den beskriver mulighederne for at udbyde så simpelt som muligt -  alt efter om ordregiver er forsyningsvirksomhed eller noget andet. Formålet er at sænke transaktionsomkostningerne. Samtidig indeholder pjecen nogle helt konkrete gode råd til at undgå klager og begæringer om aktindsigt.

Læs mere om UDBUD - keep it simple

 

Se flere FRI-vejledninger

Anbefalinger til AI-praksis i FRI-virksomheder
Anbefalinger til AI-praksis i FRI-virksomheder
FRI’s bestyrelses Task Force for AI og Digitalisering har i et samarbejde med Danske Arkitektvirksomheder udarbejdet et sæt anbefalinger til brugen af AI. Anbefalingerne findes på både dansk og engelsk.
FRI-notat: Personligt ansvar for certificerede?
FRI-notat: Personligt ansvar for certificerede?
Der er rejst mange spørgsmål om de certificerede statikere og brandrådgiveres eventuelle personlige ansvar. FRI har lavet et notat, der belyser risikoen for den ansatte certificerede rådgiver.