Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen har offentliggjort de nye tærskelværdier, som skal være gældende fra 1. januar 2022 og to år frem.
Beløbsgrænserne i national valuta fastlægges på grundlag af kursudviklingen i de foregående to år og er – desværre – generelt gået lidt ned. Til vurdering af om en opgave overskrider tærskelværdierne skal medtages samtlige ydelser inden for enten entreprisen/rådgivningen, dvs. inkl. bygherreleverancer, delydelser og tillagt fx præmier eller betaling for at deltage i konkurrence/udbuddet og fx optioner m.m.
Tærskelværdien for, hvornår en opgave skal udbydes efter direktiverne, er:
BYGHERRER | Tjenesteydelser | Byggeri- og anlæg |
Statslige bygherrer | Mere end 1.043.126 kr. | Mere end 40.100.744 kr. |
Andre offentlige bygherrer | Mere end 1.601.944 kr. | Mere end 40.100.744 kr |
Forsyningsvirksomheder | Mere end 3.211.338 kr. | Mere end 40.100.744 kr. |
Se FRI's flow chart over udbudsprocesser
Tærskelværdierne er eksklusiv moms og justeres hvert andet år. Se i øvrigt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside