Under temaet finder du status, høringer, FRI's holdning og løbende information om emnerne. Siden vil løbende blive opdateret med de væsentlige dokumenter, holdninger, informationer med videre.
FRI har i 2024 nedsat en arbejdsgruppe med det formål at komme manglen på certificerede statikere til livs. Du kan læse gruppens forslag her:
Hvis du har kommentarer eller spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Inge Ebbensgaard, ime@frinet.dk
FRI stiller ofte spørgsmål til Social- og Boligstyrelsen om, hvordan en regel i Bygningsreglementet skal fortolkes. Det er dog sjældent, at vi sender mange sider med spørgsmål, men det var præcis, hvad vi gjorde før sommerferien efter en række dialoger med Københavns Kommune om forståelsen af brandreglerne i forbindelse med lejlighedssammenlægninger. Der er nu kommet svar på både FRI’s og Københavns Kommunes spørgsmål til styrelsen, og du kan læse dem her.
I regi af FRI’s brandgruppe har NIRAS, Safedesign og COWI samlet deres viden til kontrolplaner for projektering og udførelse – som kan bruges af alle. Begrundelsen for de fælles kontrolplaner er et ønske om at skabe et mere ensartet omfang, niveau og udformning – og afspejle et relevant kontrolomfang på tværs af branchen. Genkendelighed er en fordel for alle i byggeriet både brandrådgivere, projekterende og udførende. Kontrolplanerne har haft hovedfokus på det faglige indhold, men er lavet i Excel, som kan bruges direkte eller flyttes over i firmaspecifikt system. Vi er i FRI stolte over at kunne bidrage til at gøre certficeringsordningen for brand lettere og mere tilgængelig.
Vi modtager ofte høringer, holdninger, spørgsmål og andet som går på et meget specifikt område indenfor byggeri. Vi har derfor oprettet en række niche grupper, hvor informationen bliver målrettet emnet. Herinde kan du skriver dig på de emner der interesser dig, og finde en oversigt over emnerne.
For de medarbejdere i FRI’s virksomheder, der arbejder som certificeret med brand eller konstruktion eller blot har interesse for emnet, har FRI oprettet to online-netværk til den information, som bliver for specifik for vores øvrige informationskanaler. I netværkene kan medlemmerne sparre med hinanden om fx forståelsesspørgsmål, og FRI offentliggør den information, vi modtager om emnet – det kan eksempelvis være svar på tolkningsspørgsmål, vi som organisation kan stille Trafik og Byggestyrelsen. Er du interesseret skal du sende en mail til Inge Ebbensgaard ime@frinet.dk.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet en hjemmeside, der løbende bliver opdateret i forhold til antal statikere og brandrådgivere.
Trafik-, Bygge- og Boligsiden har lavet en temaside, hvor de har samlet al nyttig viden om certificeringsordningen. Siden bliver opdateret løbende.
DTU tilbyder nu Danmarks eneste akkrediterede, formelt kompetencegivende videreuddannelse i brandsikkerhed, som gør det muligt at blive certificeret brandrådgiver i brandklasse 3 og 4. Uddannelsen starter 25. januar.
TBST har afholdt en række webinarer om certificeringsordningen. Du kan se eller gense webinarerne her.